Så kom regnen for alvor. Roskilde bliver vasket i disse timer - og pladsen er stort set tom, pånær nogle medarbejdere og frivillige, der er på arbejde og nogle få festivalgæster, der skynder sig i tørvejr.
Mødestedet er åbent, men der går nok lidt, før vi får besøg. Bordet med voksdugen virker knap så tillokkende når det siler ned. Men vi er sikre på, at der nok skal komme gang i snakkene, når vejret bliver lidt bedre, og folk kravler ud af teltene.
Lørdag plejer at være en helt speciel dag. Alle er lidt "hudløse" - festen har varet længe nu, så folk er trætte, men musikken spiller hele dagen og natten og mange skal hjem i morgen, så det er også den sidste rigtige festivaldag for mange, så der skal festes igennem. Vi håber at nogen af de "hudløse" bruger muligheden for lige at mellemlande og få et pusterum hos os.
På denne side kan du læse om ventilens mødested på Roskilde Festival. Om opbygningen, de frivilliges oplevelser - og ikke mindst om stemningen og aktiviteterne i mødestedet. Vi opdaterer løbende i festival-ugen - så hæng på.
Brug for en snak?
Ventilens mødested på Roskilde Festival, er et sted, hvor man kan komme, hvis man har brug for en snak. Enten en hyggelig snak med de andre, der samler sig om vores langbord, hvor man også kan spille kort, male billeder og en masse andet.
Eller en mere alvorlig personlig snak: Hvis festivalen bliver for meget, veninderne bliver uvenner, de andre i lejren er svære at tale med, eller noget helt fjerde.
Kig forbi og tal med os - vi glæder os til at møde dig!
lørdag den 2. juli 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar