Brug for en snak?

Ventilen driver igen i år et mødested på Roskilde Festival. Det er et sted, hvor man kan komme, hvis man har brug for en snak. Enten en hyggelig snak med de andre, der samler sig om vores langbord, hvor man også kan spille kort, male billeder og en masse andet.
Eller en mere alvorlig personlig snak: Hvis festivalen bliver for meget, veninderne bliver uvenner, de andre i lejren er svære at tale med, eller noget helt fjerde.
Kig forbi og tal med os - vi glæder os til at møde dig!

torsdag den 14. juli 2011

Tak for i år

Så blev det søndag, nedpakningstid, sovetid og "se på resten af verden"-tid, så vi fik aldrig sagt tak for i år.

Det vil jeg hermed gøre: Tak for en fantastisk festival, en forrygende modtagelse og mange meningsfyldte samtaler.

Vi håber at vi ses igen til næste år - i mellemtiden kan du følge med i Ventilens "almindelige" arbejde på Ventilen.dk

søndag den 3. juli 2011

Vi overlevede regnen

Himlen åbnede sine sluser i en times tid i går. Festivalen og vi tog det i stiv arm. Vi ryddede bordet, og søgte ly i samtalerummene. Alle overdækkede telte, butikker m.m. på hele pladsen var fyldt af mennesker, der søgte ly - men så snart regnen stilnede af, var der liv på pladsen igen. Det blev dog en stille aften i mødestedet. "Gadelygterne" på den vej, vi ligger på gik ud i tordenvejret, og der er ikke mange, der går ad en mørk og mudret vej. Nogen fandt os dog - og det blev en stille, men hyggelig aften.