Fra VentilenRF2012 |
På denne side kan du læse om ventilens mødested på Roskilde Festival. Om opbygningen, de frivilliges oplevelser - og ikke mindst om stemningen og aktiviteterne i mødestedet. Vi opdaterer løbende i festival-ugen - så hæng på.
Brug for en snak?
Ventilens mødested på Roskilde Festival, er et sted, hvor man kan komme, hvis man har brug for en snak. Enten en hyggelig snak med de andre, der samler sig om vores langbord, hvor man også kan spille kort, male billeder og en masse andet.
Eller en mere alvorlig personlig snak: Hvis festivalen bliver for meget, veninderne bliver uvenner, de andre i lejren er svære at tale med, eller noget helt fjerde.
Kig forbi og tal med os - vi glæder os til at møde dig!
søndag den 8. juli 2012
Hvor er det bare vigtigt, at vi er her
...Det blev sagt mange gange under den afsluttende snak blandt de frivillige, da mødestedet lukkede ned lørdag aften. For det havde været en travl aften - travl men god. Rigtig mange der havde brug for at læsse af til et lyttende øre, fandt frem til mødestedet. Og de frivillige mærkede for alvor, at de gjorde en forskel for folks festival.
Pigen, der havde haft en grim oplevelse forleden, og nu trængte til lige at tale det igennem og derefter lande med et spil backgammon. Hun gik fra at ville tage hjem til at have mod på at gå op og høre en koncert.
Den voksne mand, der midt under musikken var blevet mindet om sin far - og om at det var årsdagen for hans død. Han kom, græd, fortalte om det - og gik glad og lettet fra mødestedet.
Kæresteparret, hvor det hele var gået i hårdknude p.g.a. tyveri, jalouzi og træthed. De talte sammen og med hver sin frivillige - og gik fra mødestedet med mod på at tale sammen.
Den unge mand, der havde fået et angstanfald for et par dage siden - og "bare" trængte til lige at sidde lidt roligt og tale om det, men også om festivalen igen. For at kunne klare endnu en aften og nat.
Der var også dem, der kom igen. Folk, der har været forbi til en mere løs samtale og lidt ro i hovedet - som nu havde brug for at snakke lidt mere og dybere. Fordi de vidste vi var der, og havde fået tillid til os. Og folk, der havde været forbi til en mere dyb snak en af de foregående dage, og nu ville kigge ind og sige tak - og måske lige sidde lidt roligt og lande....
Vi havde med andre ord travlt, men vi gjorde en forskel for mange. Og det er helt utroligt hvordan en prikket voksdug, et par thermokander og ikke mindst en håndfuld Ventil-frivillige kan skabe et roligt, trygt og tillidsvækkende rum midt på en lørdagskogende festivalplads!
De lidt trætte, men meget glade til "de-briefing", da mødestedet lukkede lørdag nat kl. 02.
Etiketter: Roskilde Festival 2011
Roskilde Festival 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Mange tak! det reddet min festival i var der! ^^
SvarSletSelv tak - det er lige præcis det vi er der for :-)
SvarSlet