Gråvejrsfredag

Fredag morgen ramte regnvejret Roskilde. Det stoppede igen over middag, men himlen er stadig truende grå. Det lægger dog ikke en dæmper på stemningen i mødestedet. Der er mange løse snakke om festival, fællesskab - men også om ensomhed, hverdagslivet, kærlighed med og uden problemer og en masse andet. For nogle har gråvejret også været mere mentalt. Den unge pige, der havde mistet sin mødom på festivalen til en fremmed - og ikke vidste, om hun skulle fortælle det til sine forældre. Og hende, der var flyttet fra sin lejr fordi der var for meget fest og ballade. Og ham, der trods alt stadig boede i sin lejr, men følte sig udenfor. Vi har også haft besøg af en ung fyr, der var alene på festival. Han var ikke rigtig glad - og havde ikke været det længe. For i foråret var kæresten gået fra ham. Umiddelbart var det dog ikke en historie han var klar til at dele, men da han hørte at vi var der for at lytte, og at den frivillige selv kendte til kærestesorger, fortalte han alligevel lidt. Det var sent, og han var ikke ædru. Så den lange samtale blev det ikke til. Men vi håber at han kommer igen i dag - og ved at han i hvert fald har lært, at der findes mennesker, der er gode at tale med. Som lytter og interesserer sig for ham. Det troede han ikke, før han mødte os. For det er det vi gør. Gæsterne kommer og læsser af - og går gladere herfra. Fordi de er blevet lyttet til. Og fordi de ved at vi er her, hvis de får brug for det igen.