Brug for en snak?

Ventilens mødested på Roskilde Festival, er et sted, hvor man kan komme, hvis man har brug for en snak. Enten en hyggelig snak med de andre, der samler sig om vores langbord, hvor man også kan spille kort, male billeder og en masse andet.
Eller en mere alvorlig personlig snak: Hvis festivalen bliver for meget, veninderne bliver uvenner, de andre i lejren er svære at tale med, eller noget helt fjerde.
Kig forbi og tal med os - vi glæder os til at møde dig!

onsdag den 4. juli 2012

Første dag i uniform

Så er første dag med gå-rundt-vagter overstået. Vi gik rundt på campingområdet fra kl. 12 til kl. 24. og det var fedt! Alle frivillige melder at de er blevet mødt med åbne arme, krammere og fantastisk festivalånd. Og det vi hører allermest er at folk synes det er fantastisk vi er her. De fleste tænker ikke at de selv får brug for en snak. Et par stykker ville fortælle om os til "en fra lejren". Men stort set alle er med på, at man godt kan blive ked af det og føle sig uden for festen hernede. Vi beder gæsterne gøre os en tjeneste: Vi giver dem et postkort, med teksten "Brug for en snak?" hvor der står hvor mødestedet ligger. Vi siger de skal passe på kortet og så lige hjælpe os med at holde øje. Hvis de ser en, der sidder alene - eller blandt meget fulde mennesker - skal de så gå hen og hive ham eller hende i ærmet, og fortælle dem at Ventiler er her. At der er nogen, der gerne vil lytte... Det vil alle gerne. De siger kun nej tak til kortet, hvis de ikke har en lomme eller en taske at opbevare det i. og det bliver lagt i de allersikreste lommer, hvor penge og mobil også bor. Fordi de på den måde, på to minutter, ved at give et postkort, kan give nogen festivalhumøret tilbage :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar