Nu er vi på andendagen, hvor de frivillige går rundt på pladsen med smil, postkort og opfordrer festivalgæsterne til at tale med os. De fortæller om vores mødested hernede - og også om hvad vi laver til hverdag: Nemlig arbejde med ensomme unge.
Og lige præcis der blegner mange. De synes at muligheden for at få en fortrolig og personlig snak med en ædru i mødestedet på festivalen er fantastisk. Men de vil i hvert fald ikke tale med os, hvis vi tror de er ensomme.
Den holdning møder vi også ude i virkeligheden. Mange er bange for at blive "stemplet" som ensomme og udenfor, hvad enten de er det eller ej. Men tabuet virker næsten til at være større hernede. Normalt vil mange gerne tale med om, at de da godt kender følelsen. For hvem gør ikke det. Og de tør godt tale om, at der måske også i deres omgangskreds er nogen, der føler sig ensomme hele tiden.
Men sådan er det ikke på festival. Her skal vi passe på med at bruge ordet, hvis vi overhovedet vil i snak med folk. I hvert fald så længe vi går rundt på campingarealet. Men: Det giver os da bare mere blod på tanden, for tabuet skal brydes også hernede. Vi kommer først ensomheden til livs, når alle tør tale om det. Så nu må planen være, at få skabt nogle gode snakke og debatter om netop ensomhed, fællesskab og tabuer, når vi slår langbordet op foran mødestedet i morgen eftermiddag.
Vi glæder os!
/Rillo
Ingen kommentarer:
Send en kommentar