Brug for en snak?

Ventilens mødested på Roskilde Festival, er et sted, hvor man kan komme, hvis man har brug for en snak. Enten en hyggelig snak med de andre, der samler sig om vores langbord, hvor man også kan spille kort, male billeder og en masse andet.
Eller en mere alvorlig personlig snak: Hvis festivalen bliver for meget, veninderne bliver uvenner, de andre i lejren er svære at tale med, eller noget helt fjerde.
Kig forbi og tal med os - vi glæder os til at møde dig!

søndag den 27. juni 2010

Så har vi indtaget festivalen

I går ankom de første 11 af Ventilens frivillige - de næste ti støder til i løbet af de kommende dage. Vi fik slået telte op, set pladsen an, og en lille gruppe fik også set de tre dyrebåse, som om et par dage skal være vores mødested.
I dag starter arbejdet med at sætte plader op, finde gulv, lave langbord, male billeder, sætte banner op og alt det andet, der skal gøre vores lille hjørne af festivalpladsen til at hyggeligt og tiltalende sted at være. I får selvfølgelig billeder af hele processen.
/Rillo