Tak for denne gang

Så er det blevet tirsdag. Festivalen er helt lukket - og vi har pillet vores mødested ned, pakket sammen og sagt farvel.
Det har været en fantastisk uge. Dels har Ventilens frivillige knoklet igennem, hygget, haft det sjovt og støttet hinanden på en helt fantastisk måde.
Dels har vi talte med mange hundrede festivalgæster om løst og fast - om ensomhed og fællesskab - og om deres personlige prblemer. Op mod 800 har været forbi og siddet ved bordet. Omkring 20 har haft brug for at få en mere privat snak i en af samtalerummene. Og alle har de tilkendegivet, at de synes det var fantastisk at møde Ventilen på Roskilde - og dejligt at få mulighed for en lidt mere stille snak.

Vi følger selvfølgelig mere op - men nu skal vi lige pakke ud, vaske støvet af og også sove lidt. Det har været en fantastisk, men også hård uge. Dette site sker der ikke meget mere på, men du kan følge med på www.ventilen.dk

Tak fordi du fulgte os. Tak til Roskilde Festival, fordi vi måtte være med. Tak til festivalens gæster fordi de har taget så overvældende godt imod os. Og tak til Ventilens frivillige for at have skabt noget helt unikt: Et trygt frium midt i festen.

/Rillo

Fornemt besøg

Socialminister Benedikte Kiær kom forbi for at se vores mødested og høre lidt om Ventilens arbejde. Og pludselig møder hun forsvarsministeren, der så også stopper op i mødestedet. Det får dog ikke aktiviteterne omkring bordet til at gå i stå.

Minister på besøg

I dag fik vi særligt fint besøg i mødestedet. Socialminister Benedikte Kiær kiggede forbi på sin vej rundt på festivalpladsen. Hun blev - ligesom alle andre interesserede - bænket ved den prikkede dug, og fik en kop kaffe.
Vi fortalte om mødestedet her på festivalen og om vores arbejde udenfor. Hun var især interesseret i at høre mere om vores fantastiske frivillige, der jo gør en kæmpe indsats også udenfor festivalen - og hun var imponeret over, hvor mange, der kom og havde brug for en snak.

Midt i det hele hopper hun op - der kommer forsvarsministeren. Og så skal der hilses på og sammenlignes Roskilde-oplevelser. Ligesom når alle andre mødes mere eller mindre tilfældigt.

Vi siger tak for besøget og interessen.

/Rillo

Lørdagssløvhed

Så er vi halvvejs gennem lørdagen. Stemningen har været lidt sløv. Ikke hos os, men hos festivalgæsterne. Nu er varmen ved at lægge sig - og de fleste har nok også fået dagens første øl, og der er hele tiden folk, der passerer forbi på vej til og fra koncert. De stopper gerne op og hører lidt om hvad vi laver - men der er ikke helt så mange som i går, der sætter sig og fordyber sig i et spil eller en snak. Bordet er dog langt fra dødt. Lige nu er der en snak i gang henne ved fælles-tegningerne. Hvor vi allerede har måttet lave nye lærreder een gang i dag, fordi så mange havde tegnet. Og for bordenden bliver der spillet tegn og gæt - en hjemmelavet version med Ventil-ord med to teenage-drenge.
Om lidt bliver det køligt, så hiver vi tæpperne frem. Og mon ikke der så også er flere der, der sætter sig i længere tid. Og også flere, der kommer fordi de har brug for en dybere snak... Sådan var det i hvert fald i går. Da mørket begyndte at falde på, kom folks problemer frem.

Vi spreder omtanke

I går eftermiddags var der en fyr forbi. Han havde ingen at følges med, og sætte sig ved bordet. Her fik han en rigtig god og hyggelig snak, og en tegning - før det viste sig det var hans fødselsdag... Da han gik fik han et lille badge med ven-til-en. Meget senere, da vi er ved at lukke ned for natten, vender han tilbage med en grædende pige i hånden. Han havde set hende sidde alene og ked, og havde forladt koncert og venner for at følge hende hen, hvor han mente hun kunne få hjælp. Det var hen til os.

Pigen viste sig at have brug for mere, end en, der lyttede, så vi fik fat i festivalens dygtige social workers. Han blev siddende hos os, til der var styr på sagen. For han måtte vide hvad der skete.

Og da alt var bedre - og vi sagde han var fantastisk, fordi han havde taget sig af hende.på den måde, kunne han næsten ikke rumme det. Han havde jo bare tænkt, at vi i Ventilen var rare og gode. Ikke at han også selv var.

Det blev en sen aften. Men god. Pigen er i gode hænder og han kommer forbi igen lige om lidt til en snak.
/Rillo

Published with Blogger-droid v1.3.6

Der er knald på

Vores prikkede bord har ikke været tomt siden vi slog det op i morges. Spillene er i gang næsten hele tiden - og holderne til postkort skal fyldes næsten lige så ofte som som termokanderne med kaffe.
Og responsen er stadig fantastisk. Folk synes vi er for seje - og at det giver rigtig god mening at vi er her. Der er også kommet flere, der havde brug for en mere personlig snak - og vidste at vi var her. Rygtet spredes med andre ord, og det er jo fantastisk.

For lidt siden kom der en pige - kiggede på os i 30 sekunder. Besluttede, at vi så rare ud og satte sig ned og spurgte om det var os, man kunne tale med. Ja da. Hun havde lige fået en rigtig skuffende besked fra sin søster, som hun ikke helt vidste, hvordan hun skulle forholde sig til. Slet ikke midt i festivalen. Ked af det, skuffet og forvirret over, om hun overhovedet skulle tage sig af det nu, eller vente til hun var hjemme.

En god snak med to af vores frivillige - hendes veninde stødte også til, og så gik hun om ikke glad, så lettere om hjertet herfra...

Det er en dejlig fredag so far - og først dizzy og så CV Jørgensen som baggrundsmusik og høj sol gør det absolut ikke værre.

Så er mødestedet åbent

Vi bliver taget rigtig godt imod. Mange forbipasserende er stoppet op og har fået en snak om, hvad vi laver og hvorfor vi er her. De første timer blev det ikke til ret meget mere - festivalgæsterne havde mest travlt med at komme ind og rundt på pladsen, og ville bare snuse.

Men senere på eftermiddagen og aftenen blev der hurtigt fyldt om langbordet. Folk sætter sig for at spille backgammon og snakke. For at vende et problem de har, eller for at høre mere om hvem vi er. Og stemningen er rigtig god. Vi får sat debatter og tanker i gang om ensomhed og fællesskab. Og får lyttet til mange fortællinger om stort og småt.

Vi har også haft besøg af nogle, der var kede af det og havde det skidt. Og nogle, der tumlede med problemer, der krævede en personlig snak. Samtalerummene er gode - afsondrede og hyggelige. Og vores frivillige har klaret det over al forventning!

Det er hårdt arbejde - både at være smilende og skulle fange folk ind og uddele postkort. Og samtidig være klar til at tage en mere alvorlig snak midt i festivalens lyd- og menneskeinferno. Men det er også superfedt. Smilene er ikke svære at finde frem - på grund af responsen, og fordi vi allerede kan se, at det nytter at vi er her :-)

Der er flere billeder i albummet - se nederst på siden.

/Rillo

Mødestedet er åbnet

Så er vi i gang. Folk synes det er en rigtig god ting at vi er her!

Published with Blogger-droid v1.3.6