Brug for en snak?

Ventilens mødested på Roskilde Festival, er et sted, hvor man kan komme, hvis man har brug for en snak. Enten en hyggelig snak med de andre, der samler sig om vores langbord, hvor man også kan spille kort, male billeder og en masse andet.
Eller en mere alvorlig personlig snak: Hvis festivalen bliver for meget, veninderne bliver uvenner, de andre i lejren er svære at tale med, eller noget helt fjerde.
Kig forbi og tal med os - vi glæder os til at møde dig!

lørdag den 3. juli 2010

Vi spreder omtanke

I går eftermiddags var der en fyr forbi. Han havde ingen at følges med, og sætte sig ved bordet. Her fik han en rigtig god og hyggelig snak, og en tegning - før det viste sig det var hans fødselsdag... Da han gik fik han et lille badge med ven-til-en. Meget senere, da vi er ved at lukke ned for natten, vender han tilbage med en grædende pige i hånden. Han havde set hende sidde alene og ked, og havde forladt koncert og venner for at følge hende hen, hvor han mente hun kunne få hjælp. Det var hen til os.

Pigen viste sig at have brug for mere, end en, der lyttede, så vi fik fat i festivalens dygtige social workers. Han blev siddende hos os, til der var styr på sagen. For han måtte vide hvad der skete.

Og da alt var bedre - og vi sagde han var fantastisk, fordi han havde taget sig af hende.på den måde, kunne han næsten ikke rumme det. Han havde jo bare tænkt, at vi i Ventilen var rare og gode. Ikke at han også selv var.

Det blev en sen aften. Men god. Pigen er i gode hænder og han kommer forbi igen lige om lidt til en snak.
/Rillo

Published with Blogger-droid v1.3.6

1 kommentar:

  1. Can Signe and Mikael contact me at joakimostermark@gmail.com ...I like to thank them Because I came by after the Prince consert and know one was there :) /Jocke

    SvarSlet