Vi bliver taget rigtig godt imod. Mange forbipasserende er stoppet op og har fået en snak om, hvad vi laver og hvorfor vi er her. De første timer blev det ikke til ret meget mere - festivalgæsterne havde mest travlt med at komme ind og rundt på pladsen, og ville bare snuse.
Men senere på eftermiddagen og aftenen blev der hurtigt fyldt om langbordet. Folk sætter sig for at spille backgammon og snakke. For at vende et problem de har, eller for at høre mere om hvem vi er. Og stemningen er rigtig god. Vi får sat debatter og tanker i gang om ensomhed og fællesskab. Og får lyttet til mange fortællinger om stort og småt.
Vi har også haft besøg af nogle, der var kede af det og havde det skidt. Og nogle, der tumlede med problemer, der krævede en personlig snak. Samtalerummene er gode - afsondrede og hyggelige. Og vores frivillige har klaret det over al forventning!
Det er hårdt arbejde - både at være smilende og skulle fange folk ind og uddele postkort. Og samtidig være klar til at tage en mere alvorlig snak midt i festivalens lyd- og menneskeinferno. Men det er også superfedt. Smilene er ikke svære at finde frem - på grund af responsen, og fordi vi allerede kan se, at det nytter at vi er her :-)
Der er flere billeder i albummet - se nederst på siden.
/Rillo
På denne side kan du læse om ventilens mødested på Roskilde Festival. Om opbygningen, de frivilliges oplevelser - og ikke mindst om stemningen og aktiviteterne i mødestedet. Vi opdaterer løbende i festival-ugen - så hæng på.
Brug for en snak?
Ventilens mødested på Roskilde Festival, er et sted, hvor man kan komme, hvis man har brug for en snak. Enten en hyggelig snak med de andre, der samler sig om vores langbord, hvor man også kan spille kort, male billeder og en masse andet.
Eller en mere alvorlig personlig snak: Hvis festivalen bliver for meget, veninderne bliver uvenner, de andre i lejren er svære at tale med, eller noget helt fjerde.
Kig forbi og tal med os - vi glæder os til at møde dig!
torsdag den 1. juli 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Ventiler
SvarSletHvor er I seje, og hvor er mødestedet blevet flot! Ikke mindst når der er fyldt op rundt om bordet ser det bare helt rigtigt ud.
Det er godt at vide, at der er nogen som jer at snakke med når skoen trykker midt i festivalens sommervarme.
/Karen