Tak for i år

Så er det blevet mandag - mødestedet er lukket ned, voksdugen pakket væk til næste år - og hele Ventil-holdet er draget hjem. Trætte, snavsede - og i ualmindelig godt humør. For det har været en fantastisk oplevelse at hjælpe festivalens gæster, uanset om de "bare" behøvede et sted at lande, eller havde brug for lidt mere. Der var flere, der vendte tilbage flere gange. Og søndag aften fik vi to rigtig fine besøg. Den ene var en mand, der gik rundt og fotograferede os og mødestedet. En af de frivillige tilbød at fortælle ham, hvad det gik ud på - men han takkede nej, for det vidste han godt. Hans søn havde nemlig været forbi et par gange for at tale med os. Og det havde været godt for ham. Rigtig godt, understregede faderen. Derudover fik vi besøg af en pige, der også var forbi i torsdags. Hun kom og sad lidt - men ville egentlig bare fortælle, at hun havde haft en rigtig god festival. Sidst hun var der, følte hun sig udenfor i lejren og gik og tumlede med nogle problemer derhjemmefra. Men efter en god lang snak, hvor hun følte sig hørt, var hun gået tilbage til lejren, hvor de havde savnet hende. Hun var gået med op til en koncert - og endte med tre gode og festlige dage. Så hun ville bare takke os for at have reddet hendes Roskilde 2012. Tak til faderen og pigen, der kom forbi og understregede at det vi gør, det virker. Men også til de mange andre, der har tilkendegivet at de synes at vores arbejde er fedt. Uanset om de havde brug for det eller ej. Vi glæder os allerede usandsynligt meget til at byde indenfor til snakke igen i 2013!

Hvor er det bare vigtigt, at vi er her

...Det blev sagt mange gange under den afsluttende snak blandt de frivillige, da mødestedet lukkede ned lørdag aften. For det havde været en travl aften - travl men god. Rigtig mange der havde brug for at læsse af til et lyttende øre, fandt frem til mødestedet. Og de frivillige mærkede for alvor, at de gjorde en forskel for folks festival. Pigen, der havde haft en grim oplevelse forleden, og nu trængte til lige at tale det igennem og derefter lande med et spil backgammon. Hun gik fra at ville tage hjem til at have mod på at gå op og høre en koncert. Den voksne mand, der midt under musikken var blevet mindet om sin far - og om at det var årsdagen for hans død. Han kom, græd, fortalte om det - og gik glad og lettet fra mødestedet. Kæresteparret, hvor det hele var gået i hårdknude p.g.a. tyveri, jalouzi og træthed. De talte sammen og med hver sin frivillige - og gik fra mødestedet med mod på at tale sammen. Den unge mand, der havde fået et angstanfald for et par dage siden - og "bare" trængte til lige at sidde lidt roligt og tale om det, men også om festivalen igen. For at kunne klare endnu en aften og nat. Der var også dem, der kom igen. Folk, der har været forbi til en mere løs samtale og lidt ro i hovedet - som nu havde brug for at snakke lidt mere og dybere. Fordi de vidste vi var der, og havde fået tillid til os. Og folk, der havde været forbi til en mere dyb snak en af de foregående dage, og nu ville kigge ind og sige tak - og måske lige sidde lidt roligt og lande.... Vi havde med andre ord travlt, men vi gjorde en forskel for mange. Og det er helt utroligt hvordan en prikket voksdug, et par thermokander og ikke mindst en håndfuld Ventil-frivillige kan skabe et roligt, trygt og tillidsvækkende rum midt på en lørdagskogende festivalplads!

Fra VentilenRF2012

De lidt trætte, men meget glade til "de-briefing", da mødestedet lukkede lørdag nat kl. 02.