Brug for en snak?

Ventilens mødested på Roskilde Festival, er et sted, hvor man kan komme, hvis man har brug for en snak. Enten en hyggelig snak med de andre, der samler sig om vores langbord, hvor man også kan spille kort, male billeder og en masse andet.
Eller en mere alvorlig personlig snak: Hvis festivalen bliver for meget, veninderne bliver uvenner, de andre i lejren er svære at tale med, eller noget helt fjerde.
Kig forbi og tal med os - vi glæder os til at møde dig!

tirsdag den 28. juni 2011

Budskabet spredes

Der er sket en masse i dag. Vi er trukket i uniformerne for første gang og har været ud at tale med en masse festivalgæster. Modtagelsen har været aldeles positiv. Folk er glade for at vide vi er der. Synes det er forrygende at der er mulighed for et "pusterum", også selvom de ikke nødvendigvis selv regner med at skulle bruge det. Og de lover at sprede budskabet!

Så er der også sket noget i mødestedet. Der går en masse dygtige grafitti-kunstnere rundt på pladsen og udsmykker de mange kilometer hegn. Og en af dem brugte dagen på at udsmykke væggen og gavlen ind til mødestedet. Det er blevet til to gange to Ventil-venner, der viser at hos os kan man altid finde en "Ven til en". Kunstneren er ikke en hvemsomhelst, men HuskMitNavn. Vi er superglade for de flotte figurer, som du kan se her i vores festival-foto-album, som vi opdaterer løbende. (Du kan altid finde det ved at scrolle helt ned på siden og klikke på et af de små billeder)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar