På denne side kan du læse om ventilens mødested på Roskilde Festival. Om opbygningen, de frivilliges oplevelser - og ikke mindst om stemningen og aktiviteterne i mødestedet. Vi opdaterer løbende i festival-ugen - så hæng på.
Brug for en snak?
Ventilens mødested på Roskilde Festival, er et sted, hvor man kan komme, hvis man har brug for en snak. Enten en hyggelig snak med de andre, der samler sig om vores langbord, hvor man også kan spille kort, male billeder og en masse andet.
Eller en mere alvorlig personlig snak: Hvis festivalen bliver for meget, veninderne bliver uvenner, de andre i lejren er svære at tale med, eller noget helt fjerde.
Kig forbi og tal med os - vi glæder os til at møde dig!
torsdag den 30. juni 2011
Så er mødestedet åbent :-)
Bordet er sat op, dugen lagt på og de frivillige fortæller glade alle, der kommer forbi, at her kan man få en snak. Folk er meget positive - men de fleste skal videre og se på resten af pladsen, der jo lige er åbnet. Men selvom der ikke er nogen gæster endnu, så er vi sikre på, at de kommer. Der er allerede flere, der har lovet at vende tilbage - og når småregnen stilner af og pladsen er beset, skal der nok komme gang i både kaffekopper, spil og snakke.
Etiketter: Roskilde Festival 2011
Roskilde Festival 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar