På denne side kan du læse om ventilens mødested på Roskilde Festival. Om opbygningen, de frivilliges oplevelser - og ikke mindst om stemningen og aktiviteterne i mødestedet. Vi opdaterer løbende i festival-ugen - så hæng på.
Brug for en snak?
tirsdag den 6. juli 2010
Tak for denne gang
Det har været en fantastisk uge. Dels har Ventilens frivillige knoklet igennem, hygget, haft det sjovt og støttet hinanden på en helt fantastisk måde.
Dels har vi talte med mange hundrede festivalgæster om løst og fast - om ensomhed og fællesskab - og om deres personlige prblemer. Op mod 800 har været forbi og siddet ved bordet. Omkring 20 har haft brug for at få en mere privat snak i en af samtalerummene. Og alle har de tilkendegivet, at de synes det var fantastisk at møde Ventilen på Roskilde - og dejligt at få mulighed for en lidt mere stille snak.
Vi følger selvfølgelig mere op - men nu skal vi lige pakke ud, vaske støvet af og også sove lidt. Det har været en fantastisk, men også hård uge. Dette site sker der ikke meget mere på, men du kan følge med på www.ventilen.dk
Tak fordi du fulgte os. Tak til Roskilde Festival, fordi vi måtte være med. Tak til festivalens gæster fordi de har taget så overvældende godt imod os. Og tak til Ventilens frivillige for at have skabt noget helt unikt: Et trygt frium midt i festen.
/Rillo
søndag den 4. juli 2010
Fornemt besøg
Socialminister Benedikte Kiær kom forbi for at se vores mødested og høre lidt om Ventilens arbejde. Og pludselig møder hun forsvarsministeren, der så også stopper op i mødestedet. Det får dog ikke aktiviteterne omkring bordet til at gå i stå.
Minister på besøg
Vi fortalte om mødestedet her på festivalen og om vores arbejde udenfor. Hun var især interesseret i at høre mere om vores fantastiske frivillige, der jo gør en kæmpe indsats også udenfor festivalen - og hun var imponeret over, hvor mange, der kom og havde brug for en snak.
Midt i det hele hopper hun op - der kommer forsvarsministeren. Og så skal der hilses på og sammenlignes Roskilde-oplevelser. Ligesom når alle andre mødes mere eller mindre tilfældigt.
Vi siger tak for besøget og interessen.
/Rillo
lørdag den 3. juli 2010
Lørdagssløvhed
Om lidt bliver det køligt, så hiver vi tæpperne frem. Og mon ikke der så også er flere der, der sætter sig i længere tid. Og også flere, der kommer fordi de har brug for en dybere snak... Sådan var det i hvert fald i går. Da mørket begyndte at falde på, kom folks problemer frem.
Vi spreder omtanke
I går eftermiddags var der en fyr forbi. Han havde ingen at følges med, og sætte sig ved bordet. Her fik han en rigtig god og hyggelig snak, og en tegning - før det viste sig det var hans fødselsdag... Da han gik fik han et lille badge med ven-til-en. Meget senere, da vi er ved at lukke ned for natten, vender han tilbage med en grædende pige i hånden. Han havde set hende sidde alene og ked, og havde forladt koncert og venner for at følge hende hen, hvor han mente hun kunne få hjælp. Det var hen til os.
Pigen viste sig at have brug for mere, end en, der lyttede, så vi fik fat i festivalens dygtige social workers. Han blev siddende hos os, til der var styr på sagen. For han måtte vide hvad der skete.
Og da alt var bedre - og vi sagde han var fantastisk, fordi han havde taget sig af hende.på den måde, kunne han næsten ikke rumme det. Han havde jo bare tænkt, at vi i Ventilen var rare og gode. Ikke at han også selv var.
Det blev en sen aften. Men god. Pigen er i gode hænder og han kommer forbi igen lige om lidt til en snak.
/Rillo
fredag den 2. juli 2010
Der er knald på
Og responsen er stadig fantastisk. Folk synes vi er for seje - og at det giver rigtig god mening at vi er her. Der er også kommet flere, der havde brug for en mere personlig snak - og vidste at vi var her. Rygtet spredes med andre ord, og det er jo fantastisk.
For lidt siden kom der en pige - kiggede på os i 30 sekunder. Besluttede, at vi så rare ud og satte sig ned og spurgte om det var os, man kunne tale med. Ja da. Hun havde lige fået en rigtig skuffende besked fra sin søster, som hun ikke helt vidste, hvordan hun skulle forholde sig til. Slet ikke midt i festivalen. Ked af det, skuffet og forvirret over, om hun overhovedet skulle tage sig af det nu, eller vente til hun var hjemme.
En god snak med to af vores frivillige - hendes veninde stødte også til, og så gik hun om ikke glad, så lettere om hjertet herfra...
Det er en dejlig fredag so far - og først dizzy og så CV Jørgensen som baggrundsmusik og høj sol gør det absolut ikke værre.
torsdag den 1. juli 2010
Så er mødestedet åbent
Men senere på eftermiddagen og aftenen blev der hurtigt fyldt om langbordet. Folk sætter sig for at spille backgammon og snakke. For at vende et problem de har, eller for at høre mere om hvem vi er. Og stemningen er rigtig god. Vi får sat debatter og tanker i gang om ensomhed og fællesskab. Og får lyttet til mange fortællinger om stort og småt.
Vi har også haft besøg af nogle, der var kede af det og havde det skidt. Og nogle, der tumlede med problemer, der krævede en personlig snak. Samtalerummene er gode - afsondrede og hyggelige. Og vores frivillige har klaret det over al forventning!
Det er hårdt arbejde - både at være smilende og skulle fange folk ind og uddele postkort. Og samtidig være klar til at tage en mere alvorlig snak midt i festivalens lyd- og menneskeinferno. Men det er også superfedt. Smilene er ikke svære at finde frem - på grund af responsen, og fordi vi allerede kan se, at det nytter at vi er her :-)
Der er flere billeder i albummet - se nederst på siden.
/Rillo
Mødestedet er åbnet

Så er vi i gang. Folk synes det er en rigtig god ting at vi er her!
onsdag den 30. juni 2010
I programmet

Der står ikke ret meget, og man skal nærlæse for at finde det. Men Ventilen er nævnt i det officielle festival-program for 2010. Det skal med hjem i scrap-bogen :-)
/Rillo
Er ensomhed et større tabu midt i festival-fællesskabet?
Og lige præcis der blegner mange. De synes at muligheden for at få en fortrolig og personlig snak med en ædru i mødestedet på festivalen er fantastisk. Men de vil i hvert fald ikke tale med os, hvis vi tror de er ensomme.
Den holdning møder vi også ude i virkeligheden. Mange er bange for at blive "stemplet" som ensomme og udenfor, hvad enten de er det eller ej. Men tabuet virker næsten til at være større hernede. Normalt vil mange gerne tale med om, at de da godt kender følelsen. For hvem gør ikke det. Og de tør godt tale om, at der måske også i deres omgangskreds er nogen, der føler sig ensomme hele tiden.
Men sådan er det ikke på festival. Her skal vi passe på med at bruge ordet, hvis vi overhovedet vil i snak med folk. I hvert fald så længe vi går rundt på campingarealet. Men: Det giver os da bare mere blod på tanden, for tabuet skal brydes også hernede. Vi kommer først ensomheden til livs, når alle tør tale om det. Så nu må planen være, at få skabt nogle gode snakke og debatter om netop ensomhed, fællesskab og tabuer, når vi slår langbordet op foran mødestedet i morgen eftermiddag.
Vi glæder os!
/Rillo
Så er der vist ingen tvivl
Da vi kom ned til mødestedet onsdag morgen havde vores grafitti-ven taget fat på endnu en væg. Nu kan der vist ikke være tvivl om, hvad det er vi gerne vil have festivalgæsterne til :)
tirsdag den 29. juni 2010
Så er vi i gang
Festivalens gæster tager rigtig godt imod dem. Flere har sagt, at de synes det giver rigtig god mening at vi er her, og at festivalen har brug for os. Største problem har været et par fyre, der meget gerne ville kramme lige vel rigeligt ;-)
/Rillo
Første hold frivillige
Så er det første hold frivillige klar til at gå ud på campingpladsen og snakke med festivalgæsterne.
mandag den 28. juni 2010
Der sker en masse
I morgen "åbner vi" og begynder at gå rundt ude på campingområdet - medbringende nogle campingstole, så vi kan sætte os og få en snak med dem vi møder.
Dagen har også budt på et møde med Roskildes beredskab. Det var vigtigt for både os og dem at møde hinanden, og tale om, hvad det er vi kan i Ventilen - og hvem vi skal henvise til og hvornår, hvis vi møder nogen, der har brug for mere end en samtale. For det vi kan er at lytte, og sikre nogle rammer hvor det er trygt at fortælle og "lette sit hjerte".
søndag den 27. juni 2010
I et rigtig mødested skal der være malerier af venner, grupper, og glade mennesker i solskin :-)
Så begynder det at tage form
Du kan se forvandlingen i billedrækken nederst på siden, eller i vores festival-fotoalbum.
/Rillo
Så har vi indtaget festivalen
I dag starter arbejdet med at sætte plader op, finde gulv, lave langbord, male billeder, sætte banner op og alt det andet, der skal gøre vores lille hjørne af festivalpladsen til at hyggeligt og tiltalende sted at være. I får selvfølgelig billeder af hele processen.
/Rillo
torsdag den 24. juni 2010
Alle er velkomne, og vi glæder os til at se dig - og fortælle mere om vores oplevelser her på bloggen.
/Rillo